|
Pisternes tilstand:
| Så er sneen kommet tilbage til Avoriaz i stor stil! Der er faldet over en halv meters sne de sidste par dage, og pisterne har især været kanon gode om formiddagen. En lækker måde at slutte sæsonen. |
Stemningen:
Med sneen er der også kommet et lille ekstra pift til humøret. Vi havde en fremragende barrunde i går og vi har haft tre fantastiske pistevisninger indtil videre. Vi får stort set alle vores gæster med på picnic i denne uge, som vi har flyttet til torsdag, for at gæsterne får det bedst tænkelige vejr. I aften tager Ann og Andreas ned på Wild Horse Saloon, og spiser en masse pizza med gæsterne. Alt i alt varer festen lige til påske, eller hvordan sangen nu går...
|
Vejret fremover:
| Sne, sne og sol. Vi får masser af sne i øjeblikket og så lover de snart sol. Det er dejligt at være i alperne, når man bliver forkælet på den måde. |
Hilsen:
I kan stadig melde jer ind i vores facebookgruppe Trier Ski - Avoriaz! Og upload gerne billeder, hvis I er hjemme igen.
Mange sol- og snehilsener Ann, Lasse, Nanna og Andreas :-) |
|
|